Obligatorisk studiestartsprøve
For at forberede dig bedst muligt til din uddannelse på CBS, skal du gennemføre et kursus og bestå en studiestartsprøve i akademisk redelighed.
Hvad handler kurset om?
Akademisk redelighed er en grundsten i det at studere på et universitet. Du lærer nemlig at blive bevidst om udfordringer og finde løsninger, som er vigtige kompetencer, du får brug for gennem hele din uddannelse.
Studiestartsprøven forklarer bl.a., hvordan du:
- arbejder med kilder og skriver en akademisk opgave
- undgår at komme til at snyde eller begå plagiat
- bruger AI hensigtsmæssig og i overensstemmelse med reglerne
Formålet med prøven er at sikre, at du kan føle dig tryg i dit akademiske arbejde.

Du kan tage prøven i to perioder:
1 runde: 1. – 15. september, 2026, kl. 12.00
2. runde: 6. – 20. oktober, 2026, kl. 12.00
Du bliver automatisk tilmeldt anden runde, hvis du ikke består i første omgang.
Du kan tage prøven lige så mange gange, du vil, inden for de to perioder
Studiestartsprøven er en obligatorisk del af din studiestart. Du skal derfor bestå prøven for at kunne fortsætte på dit studie.
Hvis du ikke gennemfører prøven, risikerer at blive udmeldt fra dit studie,
Hvad er plagiering?
Plagiering på CBS defineres som ”et forsøg på at tage æren for andres arbejde uden deres samtykke og uden kildeangivelse“.
Når du anvender kilder i en opgave, skal du sikre dig, at du citerer korrekt. Det vil sige, at du skal henvise præcist til de kilder, du har brugt i din opgave. På den måde kan materialet nemlig nemt genfindes af læser, som så har mulighed for at verificere, at og idéer i kilderne er anvendt korrekt af dig.
Læs mere om plagiering og eksamenssnyd på my.cbs.dk
Praktisk information om studiestartsprøven
Spørgsmål om prøven?
Har du spørgsmål om reglerne for prøven, og hvordan det hele fungerer, er du velkommen til at kontakte studievejlederne.
Spørgsmål om kurset?
Har du spørgsmål om kurset, det faglige indhold eller akademisk redelighed, er du velkommen til at kontakte Joshua Kragh Bruhn fra CBS Bibliotek på jkb.lib@cbs.dk.
Online kursus på 60 minutter
Kurset er online og består af en blanding af tekster og videoer. Det tager ca. 60 minutter at gennemføre kurset. Når du har gennemført kurset, skal du tage og bestå prøven.
Find kurset på Canvas
Du finder studiestartsprøven på Canvas.
Canvas er den digitale platform, hvor du finder det materiale, du skal bruge til din undervisning.
Sådan består du prøven
For at bestå studiestartsprøven, skal du svare rigtigt på minimum 8 ud af 10 tilfældigt udvalgte spørgsmål, som knytter sig til kurset.
Deltag i en online præsentation inden prøven
For at klæde dig bedst muligt på til at tage studiestartsprøven, holder CBS’ bibliotek en online præsentation om akademisk redelighed. Det er ikke obligatorisk at deltage, men vi anbefaler det.
Deltag i præsentationen:
- På dansk: 1. september kl. 15.20-16.05
- På engelsk: 1. september kl. 16.15-17.00
Hold øje med dit skema for eventuelle ændringer.
Linket til præsentationen finder du i dit skema. Find dit skema her.
Prøven er åben i to perioder
- 1 runde: 1. – 15. september, 2026, kl. 12.00
- 2. runde: 6. – 20. oktober, 2026, kl. 12.00
Du kan tage prøven lige så mange gange, du vil, inden for de to perioder
Følg os
Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte en af vores studievejledere, hvis du har spørgsmål eller brug for at tale med nogen. Vi er klar til at hjælpe dig, så du får en god start på dit nye studie og CBS.
Åbningstider
– Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.00
– Fredag: kl. 10.00-12.30
Kontaktinformation
Ring til os på: +45 3815 2710
Send os en mail på: studievejledningen@cbs.dk
Kom forbi vores Walk-in: Du finder os i stueetagen på Solbjerg Plads lige ved siden af Academic Books.
Hvis du har spørgsmål til introdagene, kan du finde kontaktoplysninger under Introuge
