• Skip to primary navigation
  • Skip to main content

← cbs.dk

English

Studiestart

Studiestart

  • Sådan studerer du på CBS
  • Introuge
    • HA
    • HA MAK 
    • HA PRO
    • HA(fil.)
    • HA(it.) 
    • HA(jur.) 
    • HA(kom.)
    • HA(mat.) 
    • HA(psyk.)
    • See English study programmes
  • Studiestartsprøve

Velkommen til HA

HA i erhvervsøkonomi

Her på siden kan du finde det fulde program for introduktionsforløbet på dit studie samt kontaktoplysninger og links til sociale medier.

Husk at holde dig opdateret løbende da der kan ske ændringer op til introugen.

Velkommen fra dine guider

Velkommen til CBS og til HA!

Vi glæder os utrolig meget til at byde jer velkommen efter sommerferien, når I begynder på et nyt og spændende kapitel som studerende på CBS.

Til introforløbet i uge 35 har vi sammensat et både hyggeligt, sjovt og lærerigt program, som skal give jer den bedste start på studielivet. I kommer til at lære hinanden godt at kende og få et indblik i både det faglige og sociale fællesskab på HA.

Vi glæder os til at møde jer!

De bedste hilsner
Studiestartsguiderne og koordinatorerne på HA.

Velkommen fra uddannelsesansvarlig

Kære studerende! 

Velkommen til HA-studiet på CBS! 

Jeg håber, at du vil opleve HA-studiet som spændende og udfordrende. Alle os, der er tilknyttet HA-studiet, vil gøre vores yderste for at sikre, at undervisningen i de klassiske erhvervsøkonomiske kernediscipliner bliver så inspirerende og lærerig som muligt. 

Vi håber, at du glæder dig til at tage fat på 3 år, hvor du vil stifte bekendtskab med grundlæggende erhvervs- og samfundsøkonomisk teori og blive trænet i evnen til at ræsonnere analytisk, konstruktivt og kritisk på både individ-, organisations- og samfundsniveau. Du vil blive udfordret og præsenteret for faglige problemer og emner fra dansk og internationalt erhvervsliv, ligesom du vil få muligheden for at kunne tilegne dig et bredt kendskab til vigtige områder inden for lokal og global virksomhedsdrift. 

Vi vil fra start af opfordre dig til at være nysgerrig i dit studieforløb såvel fagligt som socialt; tag aktivt del i og ansvar for dit studie og dine medstuderende. Det er vores håb, at du kommer til at trives i dit nye studieforløb på HA, og vil komme til at lære en masse nye unge mennesker at kende gennem samarbejde og studiegrupper. Herved kan du gøre en forskel og tage ansvar for dine medstuderende og dig selv. 

Vel mødt, 

Tamás Vámosi 
Uddannelsesansvarlig

Program for introugen

Aktiviteter på CBS vil fremgå af dit skema, som du finder på calendar.cbs.dk. Vær opmærksom på, at programmets tidsangivelser kan fravige en smule fra calendar.cbs.dk, da det viser lokalebookingen.
Det er nedenstående tidspunkter, du skal følge.

Aktiviteter uden for CBS, fx sociale arrangementer, vil ikke fremgå af dit skema, men kun i programmet nedenfor.

Mandag,
24. august
2026

Mødested: Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Praktisk information: Du skal medbringe et skriveredskab (f.eks. blyant eller kuglepen). Du skal IKKEmedbringe computer. Du kan medbringe egen frokost, men der er også gode muligheder for at købe frokost i CBS’ kantine eller hos de mange takeaway-steder i området.

  • 09:30-09:50: Du skal møde på Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (CBS Campus på Solbjerg Plads), hvor dine studiestartsguider står klar til at tage imod dig og guide dig til det rette lokale. Hvis du tager med metro, skal du stå af på Frederiksberg metrostation. Ankom til tiden, så den fælles introduktion kan starte som planlagt kl. 10:00. Der er mange nye studerende og guider, der møder ind denne dag, så spørg guiderne efter HA Almen, når du ankommer.
  • 09:50-11:30: Fælles introduktion for hele HA Almen i SPs01. Her vil du få en introduktion til CBS som institution og til HA Almen som studie. Du vil også blive præsenteret for dine studiestartsguider.
  • 11:40-12:30: Dine studiestartsguider vil følge dig til et lokale på campus, hvor du møder dine medstuderende på dit hold og buddyhold, samt tilhørende guider. I lokalet bliver planen for resten af introugen gennemgået, og der vil være sociale aktiviteter arrangeret af guiderne. Du har også mulighed for at stille spørgsmål vedrørende introugen og studiet generelt. Formålet med denne del er at give dig en god introduktion til studiestarten i trygge rammer og skabe det første fællesskab i dit hold.
  • 12:30-14.30: Frokostpause. I små hold bliver I sendt ud for at finde frokost og derefter bevæge jer hen til enten Søndermarken eller Nørrebroparken.
  • 14:30-17:00: Vi samles i enten Søndermarken og Nørrebroparken til hyggelige og sociale aktiviteter, som jeres guider har forberedt. Her har du mulighed for at lære dine medstuderende bedre at kende i en uformel og afslappet setting.
  • 17:00: Introprogrammet for mandagen slutter. Du kan vælge at tage hjem og lade op til næste dag – eller blive i parken og hygge videre til fri leg, hvis du har lyst.

Tirsdag,
25. august
2026

Mødested: Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Praktisk information: Du skal ikke medbringe noget denne dag. Ligesom mandag har du mulighed for atmedbringe egen frokost, men der er også gode muligheder for at købe frokost i CBS’ kantine eller hos de mange takeaway-steder i området.

  • 8.00 – 8.15: Du skal møde på Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (CBS Campus på Solbjerg Plads), ligesom om mandagen, og bevæge dig hen til SPs01 (lokalet du startede i om mandagen).
  • 08:15-09:30: De fagansvarlige giver en præsentation af de fag, du skal have i løbet af dit første år på studiet. Dette giver dig et godt fagligt overblik og en introduktion til den akademiske ramme, du bliver en del af.
  • 09.30-09:40: “Student Guidance at CBS” holder oplæg i SPs01.
  • 09:50-12:25: Dine studiestartsguider vil følge dig til et lokale, hvor du sammen med dit hold og buddyhold vil blive introduceret til studieteknikker, studiegrupper og samarbejde på studiet. Formålet er at forberede dig på, hvordan man arbejder og lærer på CBS – både individuelt og i grupper.
  • 12:25-13:30: I mindre hold går du og dine medstuderende ud og spiser frokost sammen.
  • 13:30-14:30: I mødes alle igen, og studiestartsguiderne viser jer rundt på CBS’ forskellige campusområder. Her bliver I præsenteret for biblioteket, steder hvor man kan købe bøger samt praktiske faciliteter som printere og toiletter. Formålet er at gøre dig tryg og bekendt med dine fysiske omgivelser på CBS.
  • 14:30-17:30: Du har mulighed for at tage hjem og slappe af, inden du senere skal mødes med nogle af dine medstuderende til en hyggemiddag.
  • 17:30-22:00: Hyggemiddag i mindre hold med dine medstuderende og studiestartsguider. I mødes hjemme hos en af dine medstuderende, hvor I spiser og hygger sammen. Dine studiestartsguider står for indkøb, madlavning, oprydning og CBS betaler, så det skal du ikke bekymre dig om.

Onsdag,
26. august
2026

Der er ikke nogen introaktiviteter om onsdagen. Dette gælder for alle studier.

Torsdag,
27. august
2026

Mødested: På en plads inde i Indre By (mere information følger).

Praktisk information: Praktisk information: Du skal ikke medbringe noget denne dag.

  • 08:40-09:00 Du mødes med din klasse på en plads inde i Indre By, som vil blive aftalt om tirsdagen, hvilket vil være startlokationen for dagens aktivitet, Tour de CPH/Kanalrundfart.
  • 09:00-17:00: Tour de CPH er en aktivitet, hvor du sammen med dit hold bevæger dig rundt i København. Undervejs vil dine studiestartsguider stå ved forskellige poster, hvor der er planlagt sociale aktiviteter. Du får mulighed for at opleve byen og lære dine medstuderende bedre at kende i uformelle rammer. Undervejs vil dit hold skulle mødes ved Ofelias plads til en tur på kanalrundfarten. Dette integreres naturligt ind i programmet alt afhængigt af hvilket tidsrum dit hold har fået tilddelt til kanalrundfarten.
  • 17:00: Alle mødes igen og afslutter dagen sammen, inden turen går hjemad og dagens introprogram slutter.

Fredag,
28. august
2026

Mødested:

Praktisk information: Praktisk information: Du skal medbringe en computer.

  • 8:45-9:00 Du skal møde op på Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, i et klasselokale som bliver oplyst af dine guider tidligere på ugen.
  • 09:00-09:40: Morgenmad med dit hold, buddyhold og guider. I gennemgår også gårsdagens Tour de CPH og reflekterer sammen over oplevelsen. Her har du mulighed for at dele dine indtryk og binde sløjfe på ugens fælles aktiviteter.
  • 09:50-12:25: Jeres faglige mentorer introducerer jer til CBS’ IT-systemer og lignende og klæder jer godt på til den første undervisningsdag. Formålet er at give dig tekniske værktøjer og viden, så du føler dig tryg ved studiestart.
  • 12:25-13:00: Frokostpause.
  • 13:00-17:00: Du mødes med dit hold, buddyhold og i en park, hvor vi skal dyste mod de andre hold i sjove udendørs aktiviteter. Her er der oplagt mulighed for at socialisere på tværs af holdende.
  • 17:00-18:30: Du har mulighed for at tage hjem og slappe af, inden aftenen fortsætter med hyggemiddag nummer to.
  • 18:30-22:00: Hyggemiddag nummer to. Ligesom om tirsdagen mødes du i mindre hold hjemme hos en af dine medstuderende. Denne gang er det uden fællesspisning, så du kan spise hjemmefra eller planlægge med dit hold at lave/købe noget fælles.

12 August
23 August,
2026

International Student? 

Every year, right before the study start, CBS hosts two welcome events for new international students:

12 August: Online pre-arrival seminar 

Join CBS for an online seminar to help you get settled in Denmark and at CBS. You will get information and tips about registration with the authorities, housing, living in Denmark and much more.

23 August: Welcome event 

On this day you will get essential practical, academic and cultural information to assist you in your transition to CBS and Copenhagen. 

Please note that you need to sign up for the Welcome event.

Read more and Sign up

Mød dine studiestartsguider

Vi er 71 studiestartsguider fra forskellige årgange på HA Almen, som har gjort sig utrolig umage for at planlægge den bedst mulige studiestart for jer i uge 35 – vi glæder os til at vise jer, hvad vi har planlagt og til at få en god uge med jer alle!

Vi er alle studiestartsguider, fordi vi brænder for at give jer den bedste start på jeres nye studieliv.

Vi glæder os til at møde jer alle og håber, I er lige så klar og spændte som vi er! Vi ses snart!

HA på sociale medier

  • HA Facebookgruppe

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til introugen, er du velkommen til at kontakte dine studiestartskoordinatorer.

Malene Engelbrecht Skødstrup
e-mail: mask23ak@student.cbs
telefonnummer: 61802991

William Elmer Åkermark
e-mail: wiaa23ab@student.cbs.dk
telefonnummer: 40 86 23 69

Ida Marie Winther
e-mail: idwi23ac@student.cbs.dk
telefonnummer: 40 24 57 56

Asbjørn Bay
e-mail: asba23ab@student.cbs.dk
telefonnummer: 40 41 55 90

Katrine Kipper Larsen
e-mail: kala24ae@student.cbs.dk
telefonnummer: 52 38 52 12

Uddannelsesansvarlig: Tamas Vamosi, tv.om@cbs.dk
Study Manager: ​​​​Louise Westergaard Jensen, lwj.stu@cbs.dk

Copyright © 2026 · Copenhagen Business School

  • Tilgængelighedserklæring
  • Privatlivspolitik
  • Cookies