Velkommen til HA(fil.)
HA(fil.) – erhvervsøkonomi og filosofi
Her på siden kan du finde det fulde program for introduktionsforløbet på dit studie samt kontaktoplysninger og links til sociale medier.
Husk at holde dig opdateret løbende da der kan ske ændringer op til introugen.
Velkommen fra dine guider
Velkommen til CBS og til Erhvervsøkonomi & Filosofi (FLØK)!
Vi glæder os utrolig meget til at byde jer velkommen efter sommerferien, når I begynder på et nyt og spændende kapitel som studerende på CBS.
Til introduktionsugen i uge 35 har vi sammensat et hyggeligt, sjovt og lærerigt program, som skal give jer den bedste start på studielivet. I kommer til at lære hinanden godt at kende og få et godt indblik i både det faglige og det sociale fællesskab på Erhvervsøkonomi & Filosofi.
Vi glæder os til at møde jer!
De bedste hilsner,
Studiestartsguiderne og koordinatorerne på Erhvervsøkonomi & Filosofi, FLØK
Velkommen fra uddannelsesansvarlig
Kære studerende
Det er med stor glæde, at jeg ønsker dig velkommen til bachelorstudiet i Erhvervsøkonomi og filosofi på Copenhagen Business School.
I løbet af din uddannelse vil du blive introduceret til grundlæggende erhvervsøkonomiske og filosofiske discipliner. Du vil også lære, hvorledes erhvervsøkonomi og filosofi kan kombineres. Det vil give dig mulighed for at stille grundlæggende spørgsmål til, hvorledes virksomheder opererer, vurdere hvordan og hvorfor virksomheder tager beslutninger, som de gør, samt tænke kreativt over de udfordringer, som virksomheder møder i vores samfund.
Uddannelsen har altid haft et stærkt socialt og fagligt fællesskab. I løbet af din uddannelse vil du møde undervisere med forskellige faglige indfaldsvinkler. Du vil også møde intro-administratorer, intro-guides og mentorer, der vil hjælpe dig med overgangen til at blive studerende. Ikke mindst vil du møde en række medstuderende, der står i den samme situation som dig. I er alle nye på denne uddannelse, og jeg håber, at I i fællesskab vil hjælpe hinanden med at finde jer til rette i det sociale og faglige fællesskab, som uddannelsen repræsenterer.
Jeg glæder mig til at møde dig, og jeg håber, at du får en god start på dit studie.
Med venlig hilsen
Mathias Hein Jessen,
Uddannelsesansvarlig for HA(fil.)

Program for introugen
Aktiviteter på CBS vil fremgå af dit skema, som du finder på calendar.cbs.dk. Vær opmærksom på, at programmets tidsangivelser kan fravige en smule fra calendar.cbs.dk, da det viser lokalebookingen.
Det er nedenstående tidspunkter, du skal følge.
Aktiviteter uden for CBS, fx sociale arrangementer, vil ikke fremgå af dit skema, men kun i programmet nedenfor.
Mød dine studiestartsguider

Vi er 9 studiestartsguider fra Erhvervsøkonomi & Filosofi, som har gjort os utrolig umage for at planlægge den bedst mulige studiestart for jer i uge 35. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi har planlagt, og til at få en god uge med jer alle!
Vi er alle studiestartsguider, fordi vi brænder for at give jer den bedste start på jeres nye studieliv.
Vi glæder os til at møde jer alle og håber, I er lige så klar og spændte som vi er! Vi ses snart!
HA(fil.) på sociale medier
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til introugen, er du velkommen til at kontakte dine studiestartskoordinatorer.
Klara Kelp Rasmussen
email: klra25ab@student.cbs.dk
tlf. nr.: 53558922
Adam Bodal
email: adambodal233@gmail.com
tlf. nr. 24344878
Katelein Züger
email: kateleintz@gmail.com
tlf. nr.: 50569745
Zara Holstener Bargfeldt
email: zara.bargfeldt@gmail.com
tlf nr: 30236110
Study Manager: Johan Dilling Holst, jdh.stu@cbs.dk
Uddannelsesansvarlig: Mathias Hein Jessen, mhj.bhl@cbs.dk
